<iframe src=https://www.googletagmanager.com/ns.html?id=GTM-KT46QTP height="0" width="0" style="display:none; visibility: hidden"></iframe>

De fleste danskere er vilde med bacon og bruger det ofte i deres madlavning. På Food Festival i Aarhus den 2.-4. september giver Danish Crown med Tulip endnu mere næring til baconfascinationen, når Tulip Bacon over tre dage bliver serveret med nye og anderledes smagssammensætninger.

Udover Tulip er det Friland og Dyrbar, der til sammen udgør Danish Crowns stand på madfestivalen.

- Vi vil gerne dyrke den passion, som mange har for bacon. Bacon kan bruges sammen med mange forskellige smage og på mange måder i mad. Mange forbrugere er gode til at eksperimentere med bacon, når de laver mad, men til Food Festival vil vi hjælpe dem lidt på vej ved at servere bacon på en ny måde. Derfor laver vi smagsprøver på fx kandiseret stegt bacon, som forbrugeren nok ikke helt har prøvet før, men som smager fantastisk. Kreativiteten og passionen for bacon er omdrejningspunktet, siger kategori-manager i Tulip, Heidi D. Kjærgaard.

Bacontoasten, som man kan finde opskriften på, på Tulip.dk, bliver selvfølgelig også serveret til Food Festival, ligesom Tulip også bruger madfestivalen til at fejre International Bacon Day den 3. september. Derfor vil der blandt andet være konkurrencer om merchandise fra Tulip.

Både Dyrbar og Friland står naturligvis også klar med smagsprøver til madentusiasterne under Food Festival. Hos Dyrbar er der fokus på specielle udskæringer fra grisen, der alle har høj gastronomisk kvalitet. Det er udskæringer som slipset og edderkoppen.

Friland stiller med en række økologiske produkter inden for både gris og okse, ligesom det er muligt at se en grisehytte, hvor de økologiske grise fødes og lever.

Hos Danish Crown er der stor glæde over, at Food Festival er tilbage efter år med corona-nedlukninger, og særligt dialogen med forbrugerne er vigtigt.

- Food Festivalen er et godt udstillingsvindue for os i Danish Crown, hvor vi kommer med produkter af meget høj kvalitet og med en god historie. Det er samtidig en god platform for os til at få en god dialog med forbrugerne om, hvad god kvalitet er, og hvordan en bæredygtig fremtid for fødevarer ser ud, siger marketings- og innovationsdirektør i Danish Crown, Mette Færch.