<iframe src=https://www.googletagmanager.com/ns.html?id=GTM-KT46QTP height="0" width="0" style="display:none; visibility: hidden"></iframe>

For mange grise og søer leveres til slagtning med et ikke læsbart leverandørnummer, hvorved dyrets sporbarhed og korrekt afregning vanskeliggøres.

Andre grise og søer leveres med flere end de tilladte to tatoveringer – én på hver skinke. Andre er blevet tatoveret forkerte på kroppen, og fælles for de dyr er, at det kan føre til en sanktion fra Fødevarestyrelsen.

Hav styr på dit udstyr og din teknik

Inden tatoveringen bør du altid kontrollere om nålene på din hammer er beskidte, slidte eller bøjede. Rengør hammeren ofte og udskift de slidte tal. Start altid tatoveringen med en frisk sværtepude, og skift puden for hver 75-100 grise. Nye tal og sværtepuder bestilles på Ejersiden.

Sørg for at din hammer er korrekt samlet. Brug montagevejledningen, som findes i flere sprog, og tjek at alle tallene vender korrekt ved at trykke hammeren mod et stykke pap eller lignende.

Hav en fast arbejdsmetode for, hvordan I mærker grisene i din besætning og sørg for at alle medarbejdere kender den. Tatoveringen placeres altid midt på skinken, og du skal undgå at tatovere dyr der er i bevægelse, da risikoen for fejlplacering øges.

Det er desuden vigtigt at have en procedure for hvordan I håndterer allerede tatoverede dyr, hvor slagtningen bliver udsat. En tatovering, der er udført korrekt kan aflæses i mange måneder.

Tvivl eller fejl

Hvis du bliver i tvivl om hvorvidt dyret er tatoveret eller ej, så gentag altid kun tatoveringen på den ene skinke.

Sættes tatoveringen forkert, så ring til Ejerservice 8919 1920 – de vil sætte dig i kontakt med den lokale kødkontrol og embedsdyrlægen vil tage din forklaring med i deres undersøgelse og vurdering.

Herunder kan du se en video fra Danish Crown Rådgivning, som gennemgår, hvordan hammeren monteres korrekt: