1. Overordnet
Målet med afregningsreglerne, tilladte afvigelser osv. er altid at ramme den ideelle balance mellem vilkårene for produktionen i virksomheden og produktionen på gården. Det bliver noget, vi løbende følger tæt og tilpasser, som det bedst giver mening – naturligvis altid med det mål at tjene ejernes interesse bedst muligt. Alle ændringer vil altid blive kommunikeret direkte og i god tid, inden de måtte få effekt.
Vedtægterne er ændret i forbindelse med overgangen til den nye ejermodel. De nye vedtægter blev vedtaget af repræsentantskabet i november 2025. I samme ombæring er afregningsreglerne opdateret, og der er udarbejdet regler for leveringsrettighederne. Alle gældende regler vil være tilgængeligt på Danish Crowns ejerside.
Vi overgår officielt til leveringsrettigheder den 1. maj 2026, men modellen virker med tilbagevirkende kraft fra 1. oktober 2025. Det betyder, at alle leverede kilo siden oktober 2025 vil tælle med som akkumulerede kilo på leveringsrettighederne.
Der er et arbejde i gang omkring smågriseandelsejerskabet. Dette forventer vi at kunne kommunikere om på et senere tidspunkt.
Danish Crown har behov for et mere stabilt og forudsigeligt leveringsmønster. Når leverancerne svinger for meget, påvirker det både slagteriets planlægning, økonomi og i sidste ende afregningen til ejerne. Med den nye ejermodel knytter vi leverancer og ejerskab tættere sammen, så det bliver tydeligt: Det er dem, der leverer, som også ejer virksomheden og kapitalen. Så samtidig kan vi også gøre selve andelsejerskabet mere værdifuldt i sig selv.
2. Grundprincipper for leveringsrettigheder
En leveringsrettighed er både en ret og en pligt:
- Du får ret til at levere ét dyr pr. rettighed pr. regnskabsår.
- Du får samtidig pligt til at levere dette dyr, inden for de rammer og variationer, der gælder for kategorien.
Alle andelsejere, som ikke var under opsigelse 1. oktober 2025, har fået tildelt rettigheder vederlagsfrit. Fordelingen bygger på:
- Den A mængde, der var indmeldt 1. oktober 2025
- Justeringer foretaget frem til og med 30. april 2026
Rettigheder kan ikke ligge ubrugt, de skal altid ligge hos aktive producenter. Hvis du ikke ønsker at levere på dem, skal du enten:
- Overdrage dem til en anden andelsejer eller en producent, der ønsker at blive leverandør og andelsejer i Danish Crown (muligt fra 1. oktober 2026) eller
- Opsige dem, hvorefter de tilfalder Danish Crown efter 12 måneders opsigelsesperiode.
Nej, opsagte leveringsrettigheder kan ikke sælges eller overdrages. Hvis man vil sælge, må man forsøge det, inden man opsiger. Når man har opsagt, har man 12 måneder, hvor man fortsat skal levere til Danish Crown. Danish Crown kan i denne periode få fundet en ny leverandør, der kan levere på rettighederne efter udløbet af de 12 måneder.
Nej, man kan ikke udlåne dem i perioden. Man er forpligtet til at levere i sin opsigelsesperiode. Hvis der kan findes en aftager til leveringsrettighederne til opstart før opsigelsesperioden udløber, vil det i princippet godt kunne lade sig gøre at aftale en overdragelse før tid.
Ja, Danish Crown kan tilbagekalde leveringsrettigheder, men kun på et sagligt og velbegrundet grundlag. Det kan eksempelvis være, hvis der over længere tid ikke leveres på rettighederne uden gyldig begrundelse, og de ikke dermed ikke anvendes aktivt.
Der bliver udarbejdet en IT-løsning, der giver både selskabet og andelsejeren mulighed for at følge med i antal leverede dyr, akkumuleringen af kilo på de enkelte rettigheder og dermed den andel af den frie egenkapital, som er knyttet til leveringsrettigheden osv.
Nej, aftalerne om kontraktgrise er noget andet. De leverandører, der har lavet aftaler om kontraktgrise, har indgået en korttidsaftale om en leverance, og er ikke andelsejere.
Hvis der er ledige leveringsrettigheder i skuffen hos Danish Crown, vil man kunne lave en aftale om, at man overtager nogle rettigheder på en given dato i fremtiden. Disse bliver så reserveret. Det vil være en konkret vurdering af hvert enkelt tilfælde, som vil afhænge af flere elementer inklusiv den aktuelle situation og fx om der er venteliste til leveringsrettigheder.
Hvis der ikke er flere ledige rettigheder, eller hvis der udstedes nye, bliver de tildelt efter en prioriteret rækkefølge. Prioriteringen bliver fastlagt efter kriterier fastsat af bestyrelsen og offentliggjort på Ejerportalen. Ventelisten omfatter:
- Eksisterende andelsejere, som ønsker flere rettigheder
- Nye ansøgere, der ønsker at blive en del af Danish Crown
3. Kapitalandele
Ja. Kapitalandelen er knyttet til leveringsrettigheden. Når en rettighed overdrages, følger kapitalandelen med, og leveringsrettighed og kapitalandel kan kun overdrages samlet.
Kapitalandele følger dine leverancer på leveringsrettighederne. Fra og med 1. oktober 2025 registrerer Danish Crown automatisk, hvor mange kilo du leverer på dine leveringsrettigheder. Leverede restbetalingsberettigede kilo akkumuleres over hele din leveringsperiode fra og med 1. oktober 2025, og jo flere kilo du leverer, jo større kapitalandel opbygger du.
Den fordeling af den frie egenkapital, som beregnes på baggrund af de akkumulerede kilo på leveringsrettigheden (dvs. kapitalandelen), kan fx komme til udbetaling, hvis selskabet vælger at udlodde dele af egenkapitalen, fx ved udlodning af gevinst efter salg af et datterselskab, eller hvis egenkapitalen er vokset til en størrelse, hvor vi vælger at udbetale dele af den. Så vil den nøgle, de penge skal fordeles efter, være den kapitalandel man har opnået gennem sine leverede kilo jf. den nye likvidationsnøgle.
De bortfalder sammen med leveringsrettigheden.
Det bliver en gradvis ud- og indfasning over en femårig periode.
4. Overdragelse og handel
Der vil først være mulighed for at sælge eller købe leveringsrettigheder fra og med 1. oktober 2026.
Ja, det kan du.
Nej, det kan du ikke. De leverede kilo og de dertilhørende kapitalandele følger de leveringsrettigheder, som de er blevet akkumuleret på. Det kan man ikke flytte rundt på.
Nej, leveringsrettighederne kan ikke lejes ud. Hvis man ikke vil eller kan opfylde leveringsforpligtelsen, der følger med leveringsrettigheden, skal man sælge eller opsige den.
Danish Crown etablerer en markedsplads på Ejerportalen, hvor købere og sælgere kan finde hinanden. Selve handelen og aftalens betingelser i øvrigt afklares udelukkende mellem de handlende parter, og Danish Crown er ikke part i aftalen. Reglerne for leveringsrettigheder og kapitalandele, jf. Danish Crowns vedtægter, regler for leveringsrettigheder og afregningsregler kan naturligvis ikke fraviges. Danish Crown skal godkende alle overdragelser, bl.a. for at sikre, at køber kan godkendes som andelsejer.
Man kan henvende sig til Ejerservice og få en oversigt over rettigheder til salg, og man vil også kunne blive skrevet på køberlisten på formidlingsportalen, når den går i luften senere på året. Det vil være en del af aftalen, når man skriver sig op til henholdsvis køb og salg, at ens kontaktoplysninger gerne må videreformidles.
5. Slagtegrise
Den samlede levering på leveringsrettighederne opgøres som udgangspunkt årligt ved slutningen af regnskabsåret, herunder også om man har holdt sig indenfor den tilladte over- og underlevering.
Det vil være tilmeldingsdagen, der er skæringspunktet for, at grisen er levere til tiden, hvis man fx forestiller sig, at det er en levering helt mod slutningen af regnskabsåret, da det er Danish Crowns ansvar, at den bliver hentet til den aftalte tid. Det forudsætter naturligvis, at grisen rent faktisk også bliver leveret, efter at den er tilmeldt.
Som en del af overgangen til den nye ejermodel har fokus været på at sikre stabile leverancer til slagterierne. Jo strammere vi sammen kan holde masken, jo mere forudsigelig kan produktionsplanlægningen være. Det hjælper med at sænke omkostningerne og i sidste ende med at give værdi tilbage til ejerne gennem noteringen. Den nye variationsgrænse er blevet fastsat gennem tæt dialog i leverandørpanelerne og Ejerudvalget, så vi har fundet et niveau, der kan fungere for både gård og slagteri.
Hvis en sygdom eller sanering påvirker din levering, kan du blive fritaget for bod, så længe du melder det ind til Ejerservice og dokumenterer det med en saneringsplan, der er udarbejdet sammen med og underskrevet af en dyrlæge, og denne plan godkendes af Danish Crown.
De overleverede kilo bliver ikke akkumuleret på leveringsrettigheden, da der jo i princippet ikke er leveringsrettigheder til dem. Hvis du har 100 leveringsrettigheder og leverer 105 grise, så er det tilladt, fordi du ligger inden for den tilladte afvigelse på +/-5%. Men du har kun leveringsrettigheder til de 100 af grisene. Så de sidste 5 grise får du naturligvis fuld afregning for, men de tæller ikke med i de akkumulerede kilo og dermed heller ikke i fordelingen af kapitalandele.
Hvis du vælger at skære ned på din produktion, skal du sørge for at tilpasse det antal leveringsrettigheder, du har. Det kan du enten gøre ved at sælge dem til en anden landmand, der så kan levere på dem, eller ved at levere dem tilbage til Danish Crown med 12 måneders varsel.
6. Kreaturer
Leveringspligten på rettighederne opgøres på kreaturer årligt. Der bliver fulgt op på faktisk levering i forhold til leveringsrettighederne 1. oktober, med mulighed for en ’early warning’ midt på året, hvis der er store afvigelser. På den måde vil der være den nødvendige fleksibilitet i den løbende levering over året.
Der vil være flere indbyggede ventiler; der er en nedre grænse på 25 dyr om året. Det vil sige, at hvis man leverer mindre end 25 dyr om året, bliver der ikke lavet opgørelser over, hvorvidt man over- eller underleverer. Du får én leveringsrettighed, som alle leverede kilo akkumuleres på.
Hvis man er andelsejer, der leverer mere end 25 dyr, og man leverer 100% af sin årsproduktion, gives der heller ingen bod for over- eller underlevering. Hvis man leverer mindre end den samlede årsproduktion, vil der blive fulgt op på, at man også rent faktisk leverer præcist det, man har forpligtet sig til, og udstedt bod såfremt det ikke er tilfældet.
Fordelingen er netop baseret på procentdel af faktisk produktion, ikke planlagt produktion. Det betyder, at sygdom, dødelighed og lavere produktion automatisk reducerer leveringsforpligtelsen. Derudover indgår sygdom og ekstraordinære forhold også den konkrete vurdering af, om der skal gives en bod.
Hvis du vælger at skære ned på din produktion, skal du sørge for at tilpasse det antal leveringsrettigheder, du har. Det kan du enten gøre ved at sælge dem til en anden landmand, der så kan levere på dem, eller ved at levere dem tilbage til Danish Crown med 12 måneders varsel.
Hvis du fremover gerne vil levere over 25 dyr, så får du flere leveringsrettigheder, svarende til det samlede antal dyr. Hvis du fx udvider produktionen til 50 dyr, får du 50 leveringsrettigheder. Du beholder de leverede kilo og bevarer således din historik på den oprindelige leveringsrettighed, men dine fremtidige kilo fordeles herefter jævnt på alle dine leveringsrettigheder.
7. Søer
Producenter med færre end 100 leverede slagtesøer om året betaler ingen bod, heller ikke ved større afvigelser. For større besætninger accepteres +/-15 % variation pr. år uden bod. Dette tager højde for, at søer har en mere uforudsigelig og biologisk følsom produktionsform.
Ja, den fulde leveringspligt er ophævet ved overgang til den nye ejermodel. Så længe du overholder aftalen og leverer på dine leveringsrettigheder hos Danish Crown inden for den tilladte variation, så tillader den nye ejermodel, at du kan levere øvrige dele af din produktion til andre slagterier.
8. Unge landmænd og generationsskifte
Vi har fokus på at hjælpe nye i gang med forskellige tiltag. Det er vigtigt for hele sektoren. Vi har derfor også diskuteret forskellige muligheder for, at der kan ligge nogle rettigheder i skuffen, som vi kan give til nye, unge landmænd. Hvis rettigheder koster penge, er det fordi det er en god forretning at være landmand, og så længe der er ledig kapacitet, vil man også kunne få dem billigt.
Vi har flere tiltag til unge landmænd, og det er bestemt ikke noget vi tænker, at vi skal gøre mindre af, tværtimod. Hele branchen har brug for, at der er nye kræfter, der ønsker at tage fat i landbruget.
9. Historik og ejerkonti
Vi sletter ikke historik. Der bliver ikke pillet ved de beløb, der står på ejerkonti og andelsejerkonti osv. Vi kommer til at udfase den gamle likvidationsnøgle over fem år, og indfase den nye gradvist hen over samme periode. Ingen bliver stillet ringere.
Der henvises til de nuværende og gældende vedtægter og regulativer relateret hertil. Dem er der ikke ændret på i forbindelse med den nye model.
