Markedsberetning: Sommerferien er indtruffet
Afsætningen af dansk okse- og kalvekød til gode priser er fortsat fornuftig, og det er fortsat drevet af en stærk europæisk eksport. Her er efterspørgslen god, og det betyder, at priserne fastholdes.
Samtidig er sommerferien indtruffet, og det påvirker efterspørgslen i Danmark.
”Sommerferien har så småt sat sig i det danske marked, hvor mange danskere enten er taget på ferie eller gør det i de kommende uger. Størstedelen af kreaturet sælges fortsat fornuftigt, og i Sydeuropa er der fortsat god efterspørgsel på de dyre udskæringer, hvilket er normalt for sæsonen,” siger Finn Klostermann, der er CEO i Danish Crown Beef.
Slagtesituationen
Der er slagtet som forventet på Danish Crown Beefs slagterier i foregående uge, og det betyder, at der er slagtet op ved ugens udgang.
Med tilmeldingen til kommende uge vil der være slagtet op igen.
Slagteriet i Aalborg holder sommerferielukket i uge 29.