Spørgsmål og svar om ny ejermodel

Nej, aftalerne om kontraktgrise er noget andet. De leverandører, der har lavet aftaler om kontraktgrise, har indgået en korttidsaftale om en leverance, de er ikke andelsejere. Det håber vi selvfølgelig, at vi kan konvertere nogle af dem til, men de er ikke berettigede til leveringsrettigheder eller andre ejerfordele.

Fordelingen af leveringsrettigheder ved ikrafttræden vil basere sig på indmeldt A-mængde for 2025/26 pr. 1. oktober. Der pågår i øjeblikket et arbejde med at tilpasse A-mængde jf. de løbende ændringer vi har modtaget siden 01/10/2025. 

Det kan man ikke, så skal man overdrage eller aflevere sine rettigheder. Man kan ikke have dem liggende blanke i skuffen. Det antal dyr, man får rettigheder til, har man både ret og pligt til at levere. Og hvis man fx underleverer udover de tilladte variationer, vil man få en bod. 

Man skal levere på sine rettigheder, så i den forstand kan de ikke i sig selv blive et papir til ren spekulation, da det kræver, at man har en tilsvarende størrelse produktion og leverancer, som man har fået rettigheder til. Der er ingen hindring for, at man kan købe op og udvide sit engagement, så længe der blot leveres det der skal pr. rettighed. 

Det bliver en del af det at udvide, at man skal købe sine leveringsrettigheder af en anden landmand, hvis de alle er fordelt. Hvis ikke de er fordelt, vil man kunne få leveringsrettigheder af Danish Crown.

I de regulativer og afregningsregler, der bliver tilpasset over den kommende periode, vil der indarbejdes en vis tilladt variation, der vil være tilpasset de enkelte kategorier. Hvis man – udover hvad der ligger i denne tilladte variation – ikke leverer svarende til de leveringsrettigheder, man har, så vil det udløse bod osv., præcis som i dag. Så der er fortsat leveringspligt på de leveringsrettigheder, man har. Der er bare ikke fuld leveringspligt af hele den produktion, man laver.

Vi kommer til at arbejde tæt sammen på tværs af udvalg og paneler, så vi finder den rigtige tilladte variation. Den er selvfølgelig forskellig på tværs af de forskellige kategorier, og for nogle kategorier som fx mælke- og kødkvæg vil det være nødvendigt med mere fleksible rammer for at håndtere den biologiske variation.

For slagtegrise er der i dag en tilladt variation på +/- 10%, og set fra produktionssiden er det et rigtigt højt tal, hvis den samlede mængde leverancer kan svinge med i alt 20%. Det er altså rigtigt mange grise, der pludselig kan mangle, og det koster derudover mange penge i produktionen, når der er store udsving. Alt det går i sidste ende fra de penge, der skal ud til ejerne. Derfor har vi en fælles interesse i at finde det rigtige leje, hvor leverancemønsteret er så jævnt og stabilt som muligt. 

Vi ophæver den fulde leveringspligt, hvor man skal levere hele sin produktion, og det giver ejerne større frihed til at tilpasse produktionen. Det giver også nogle muligheder for virksomheden, fordi vi kan tage dyr ind fra landmænd, der måske ikke nødvendigvis ønsker at flytte hele deres produktion til os. Det har den fulde leveringspligt begrænset muligheden for tidligere. Og så stoler vi på, at vi sammen har et fælles fokus og ansvar for hele værdikæden. Det er en ny alliance mellem gård og selskab, og det viser også, at vi tror på, at vi kan få meget mere ud af virksomheden sammen.

Det gør de som udgangspunkt, ja. Modellen skal sikre, at det er dem, der leverer, som også ejer kapitalen og dermed selskabet. Din leveringsrettighed med de akkumulerede kilo er din nøgle til kapitalen. Og jo flere kilo du leverer på dine leveringsrettigheder, jo større del af den frie egenkapital ejer du.

Den fordeling af den frie egenkapital, som beregnes på baggrund af de akkumulerede kilo på leveringsrettigheden, kan fx komme til udbetaling, hvis selskabet vælger at udlodde dele af kapitalen. Det kunne fx være ved udlodning af gevinst efter salg af et datterselskab, eller hvis vi har performet så godt, at egenkapitalen er vokset til en størrelse, hvor vi vælger at udbetale dele af den. Så vil den nøgle, de penge skal fordeles efter, være den ejerandel man har opnået gennem sine leverede kilo jf. den nye likvidationsnøgle.

Der er et arbejde i gang om smågriseandelsejerskabet. Det forventer vi at have mere klarhed over i starten af det nye år.

Hvis nogen fx skifter til mindre racer, akkumuleres der i sagens natur færre kilo. Så det vil være tilfældet i denne model, lige som det vil afspejles i den notering, man får og alle andre steder, hvor man afregnes pr. kilo. 

Vi skal finde det rette niveau for tillad variation, så vi tager højde for de vilkår, der er på gården.  Det arbejde er vi i gang med sammen med vores ejerudvalg og leverandørpaneler, så vi finder den rigtige tilladte variation for de forskellige kategorier.

Det er noget af det, vi selvfølgelig skal finde en god model for, og som vi i vores udvalg og paneler vil finde frem til rette fordeling af, som giver mening for både slagteriet og landmanden. Det er selvfølgelig er vigtigt for virksomheden med en jævn leverance i forhold til kapacitet og afsætning, og det gavner også ejerne, når vi kan optimere produktionsapparatet mest muligt og holde vores omkostninger nede. 

Én leveringsrettighed repræsenterer ganske rigtigt ét dyr, således giver 10.000 leveringsrettigheder eksempelvis andelsejeren ret – og pligt – til at levere 10.000 slagtegrise. I det videre arbejde skal vi naturligvis fastlægge de specifikke betingelser, der knytter sig til leveringsrettigheden, fx hvad der defineres som fx 1 slagtegris i forhold til korrekte vægtgrænser. 

Vi har flere tiltag til unge landmænd, og det er bestemt ikke noget vi tænker, at vi skal gøre mindre af, tværtimod. Hele branchen har brug for, at der er nye kræfter, der ønsker at tage fat i landbruget. Hvis leveringsrettigheder koster penge, er det fordi det er en god forretning at være landmand, og så længe der er ledig kapacitet, vil man også kunne få dem billigt.