Den væsentligste ændring er, at ordningen nu ikke længere kun gælder akut tilskadekomne dyr. Fremover kan også dyr, der vurderes ikke-transportegnede, indgå i nødslagtning, forudsat at de i øvrigt er sunde og feberfri.
”Det er en vigtig justering, fordi den giver landmanden flere handlemuligheder i situationer, hvor man tidligere stod med et dyr, der hverken kunne transporteres eller indgå i nødslagtning,” siger Torben Nørremark, leder af Ejerservice i Danish Crown Beef.
Han peger på, at udvidelsen gør det nemmere at finde en løsning, hvor dyret håndteres korrekt, samtidig med at værdien i højere grad kan bevares.
Flere dyr kan nu komme i betragtning
I praksis betyder de nye regler, at flere kreaturer kan gå ind under kravene til nødslagtning. Det gælder eksempelvis dyr med udskridning i forbindelse med kælvning, kroniske haltheder eller sår. Hvor ordningen tidligere var forbeholdt akutte skader, åbner den nu også for dyr med mere langvarige lidelser, så længe betingelserne i øvrigt er opfyldt.
”Vi ved, at mange producenter har oplevet situationer med dyr, som ikke var akut tilskadekomne, men heller ikke kunne transporteres forsvarligt. Her giver de nye regler mere fleksibilitet i forhold til at finde den bedste løsning,” siger Torben Nørremark.
Transportegnethed er fortsat afgørende
Selv om reglerne er udvidet, er vurderingen af transportegnethed stadig helt central.
Der er nemlig fortsat en klar forskel på dyr, der ikke er transportegnede, og dyr, der godt kan transporteres under særlige hensyn. De sidstnævnte skal enten transporteres til slagt i en skånetransport eller håndteres via andre ordninger, så de falder ikke automatisk ind under nødslagtning. Fødevarestyrelsens transportguide kan hjælpe med vurderingen, men i sidste ende er det altid en embedsdyrlæge, der træffer den konkrete beslutning.
Embedslægens afgørelse
For at et dyr kan nødslagtes, skal det tilses af en embedsdyrlæge før aflivning. Dyret skal være sundt bortset fra den lidelse, der gør det uegnet til transport, og der må ikke være tilbageholdelsestid efter medicin.
”Dyret skal fortsat godkendes af en embedsdyrlæge. Når det ikke er akut, er det dog nemmere at planlægge, så embedsdyrlægen og slagteriet kan kontaktes dagen før slagt.” siger Torben Nørremark.
Rammerne er de samme
De nye regler ændrer kun på, hvilke dyr der kan komme i betragtning. Alle øvrige krav til blandt andet dyrevelfærd, aflivning, og transport af slagtekroppen er uændrede og skal fortsat overholdes. Det betyder, at korrekt håndtering stadig er afgørende, både af hensyn til dyret og til fødevaresikkerheden.
Samlet set giver de nye regler en mere fleksibel tilgang til nødslagtning og kan i flere tilfælde være med til at sikre en bedre løsning både for dyret og for producenten.
”Med de nye muligheder er det endnu vigtigere, at man som ejer reagerer rettidigt og får taget den rigtige beslutning i samarbejde med sin dyrlæge. Så kan vi både sikre dyrevelfærden og få mest muligt ud af dyret,” siger Torben Nørremark.
Du kan læse om de nye regler på Fødevarestyrelsens hjemmeside