<iframe src=https://www.googletagmanager.com/ns.html?id=GTM-KT46QTP height="0" width="0" style="display:none; visibility: hidden"></iframe>

Tilmelding via Ejersiden

Gå ind via internettet på Ejersiden, hvor du med hjælp af dit momsnummer (L+8-cifrede momsnummer) og eget password kan tilmelde dyr. Første gang skal du henvende dig og oplyse e-mail-adresse.

Tilmelding via app 

Danish Crown Beef har en ”Ejer”-app til smartphone og tablet.

Man kan hente appen i App Store eller Google Play (Play Butik), hvor man skal søge efter ”Danish Crown Ejer”. Appen er tilgængelig for telefoner med minimum version 4 af Android og minimum version 8 af iOS.

Når man tager appen i brug, skal man bruge samme login, som man bruger på Danish Crowns Ejerside. Et glemt login kan erstattes af et nyt ved at klikke på ”Glemt Kodeord”.

Medarbejdere kan naturligvis også installere og bruge appen på deres smartphones via deres medarbejderlogin, så de også kan tilmelde kreaturer.

Man kan oprette et personligt login til en ansat i besætningen under ”Administration” på Ejersiden. Husk, at man skal have forbindelse til nettet for at kunne bruge appen. På appen vil du kunne tilmelde kreaturer ligesom på Ejersiden samt bekræfte fødevarekædeoplysninger. Har du glemt dine brugeroplysninger, kan du henvende dig til os på +45 8919 2590 eller BEEF_Ejerservice@danishcrown.com

 

Se eventuelt pjece om brug af appen

Hent appen her: 

Android

iPhone

Tilmelding på telefon

Du kan også tilmelde dyr ved at ringe til slagterierne:

Ålborg 
+45 8919 2660

Holsted
+45 8919 2400

Friland
+45 8919 2763

Tilmeldingsregler

Tilmelding af kreaturer (både konventionelle samt Friland) senest torsdag klokken 13.00 til kommende uge. 

Afhentning af akutte dyr eller til indeværende uge – ring direkte til slagteriet.

Husk at oplyse om dyrene har horn. Hvis et dyr kræver skånetransport, skal det også oplyses.

Ved tilmelding af kun et dyr er et afhentningsgebyr på 200 kr. Såfremt der tilmeldes 2 eller flere dyr opkræves intet afhentningsgebyr.