Når en kollega på Danish Crowns slagteri i Horsens skal gå bag om Johnny Randrup, lægger vedkommende først hånden på hans skulder. Skal der bruges larmende værktøj, får han besked på forhånd. På den måde bliver han ikke overrasket af pludselige bevægelser eller støj.
Hensynene kan lyde små, men de er afgørende for, at Johnny Randrup kan passe sit arbejde som håndværker i teknisk afdeling på slagteriet i Horsens.
“Jeg føler, at jeg gør en forskel, nøjagtigt som da jeg var udsendt. Jeg er en del af samfundet, og jeg er ‘nogen’. Jeg har en social status ved at have et arbejde,” lyder det fra Johnny Randrup.
Johnny Randrup var udsendt til Kosovo i 2002 og Irak i 2003. I dag lever han med PTSD. På slagteriet er hans arbejdsplads derfor indrettet, så han ikke står midt i det hele. Han arbejder mandag, onsdag og fredag, så der er tid til at lade batterierne op mellem arbejdsdagene. Fra første dag har kollegerne været forberedt på, hvordan de bedst tager imod ham.
”Det har betydet alt. Det er en tilværelse og et holdepunkt i hverdagen. Der er behov for mig,” fortæller Johnny Randrup.
Tager hensyn til den enkelte
Johnny Randrup er ikke den eneste veteran, der trods PTSD har fundet et arbejdsliv i Danish Crown. Fabrikschef Jesper Frandsen på slagteriet i Horsens er selv veteran og var udsendt til Kosovo i 2000.
Jesper Frandsen har nu været ved Danish Crown i 25 år.
Gennem årene blev han opmærksom på, at flere tidligere udsendte soldater havde svært ved at få hverdagen til at hænge sammen, og derfor satte slagteriet i Horsens sig for at undersøge, hvordan virksomheden kunne gøre en forskel.
I dag har fabrikken identificeret omkring 30 opgaver eller minijob, som kan løses enkeltvis eller kombineres til større stillinger. Opgaverne findes blandt andet ved at trække mere standardiserede funktioner ud af eksisterende job.
Det handler nemlig ikke om at presse veteraner ind i standardjobs, understreger Jesper Frandsen. I stedet tager man udgangspunkt i den enkelte veterans styrker og behov og tilpasser jobbet, hvor det er nødvendigt.
”Vi ansætter veteraner i et job, som de 80 procent kan se sig selv i, og så tilpasser vi de sidste 20 procent. Tidligere har veteraner ofte skullet tilpasse sig virksomheden, hvis de ville have et job. Vi har vendt det om og sagt, at vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at tilpasse os den enkelte.”
På slagteriet i Horsens er erfaringen, at små tilpasninger kan gøre en stor forskel og hjælpe veteraner tilbage i et meningsfuldt arbejdsliv.
Ét skridt ad gangen
På slagteriet tager man ét skridt ad gangen. Veteranerne skal ikke både vænne sig til flere arbejdstimer og nye opgaver samtidig. I stedet fokuserer man på én ændring ad gangen.
Hvis en veteran skal arbejde flere timer, sker det med opgaver, han eller hun allerede kender. Hvis veteranen skal lære noget nyt, sker det uden samtidig at øge arbejdstiden.
Derudover får veteranerne et sikkerhedsnet. De bliver ikke opsagt, hvis sygdom eller fravær skyldes PTSD. Ifølge Jesper Frandsen fjerner det en frygt, som ellers i sig selv kan gøre medarbejderne mere syge.
”De mennesker, vi får, er folk, som vil gå gennem ild og vand for dig. De er meget loyale medarbejdere, og de vil gerne være med til at udvikle deres eget job. Jeg mærker et ønske om løbende at gøre sig selv værdifuld,” siger Jesper Frandsen.
Og netop den tryghed mærker Johnny Randrup i hverdagen. Når han har været fraværende, bliver der ikke kigget skævt til ham. Kollegerne er i stedet glade for at se ham igen, når han vender tilbage med fornyet energi.
Han har også en mentor, som han kan dele både gode og svære oplevelser med. Over tid har relationen udviklet sig til et tæt kollegaskab med et særligt fortrolighedsforhold.
”Min mentor er en person, jeg kan tale med om mig selv og mine stressfaktorer. Jeg kan dele både gode og dårlige ting med min mentor. Han kender mig rigtig godt, har forståelse for mig og kan også mane mig til besindighed, hvis der er behov for det,” siger Johnny Randrup.
Johnny Randrup kunne den 1. september fejre sit to års jubilæum i Danish Crown.