Vægtgrænserne sættes ned op mod jul

For at justere for tabte slagtedage i uge 52 og uge 1, samt en forventet mindre afsætning i ugerne omkring jul og nytår, bliver vægtgrænsen sænket med 2 kg. fra uge 46 og 3 kg. fra uge 48 til og med uge 52.

16. oktober 2025

Ugerne omkring jul og nytår indeholder en del fridage i år, da juleaften falder på en onsdag. Det samme gælder nytår. Desuden har Helligtrekongersdag, som er tirsdag d. 6. januar, større betydning for kunderne i Sydeuropa.

Det giver flere lukkedage på slagterierne og hos følgeindustrierne, og derfor justeres der på vægtgrænserne i ugerne op mod jul for at sikre, at antallet af udsatte grise holdes så lavt som muligt, og at mængderne samtidig passer bedre til den forventede afsætning.

Helt konkret sænkes vægtgrænsen med 2 kg. i uge 46 til 75 – 99,9 kg og 3 kg. igen i uge 48 til 72,0 – 96,9 kg.

- Det er planen, at vi vil fremrykke 100.000 til 120.000 grise, da det er vigtigt, at vi kommer godt med, så antallet af udsatte dyr efter jul bliver så lavt som muligt, og vi kan levere den rette service til andelsejerne.

Jeg vil derfor anbefale, at man har en god kontakt til Centralplanlægningen i Vejen omkring afhentning af dyr, og at man tilmelder i god tid af hensyn til planlægningen, siger Søren Tinggaard, der er direktør i Ejerservice.

I tabellerne herunder kan du se vægtgrænseændringerne for de forskellige leverandørkoncepter.

Alm. vægtgrænseændringer

 

Uge

Vægtgrænser

45

77,0 – 101,9 kg.

46

75,0 – 99,9 kg. (-2 kg.)

47

75,0 - 99,9 kg.

48

72,0-96,9 kg.(- 3 kg)

49

72,0 - 96,9 kg.

50

72,0 - 96,9 kg.

51

72,0 - 96,9 kg.

52

72,0 - 96,9 kg.

1. 2026

77,0 - 101,9 kg. (+5 kg.)

 

Specialproduktion:

Vægtgrænseændring:

Englandsgrise

Følger alm. vægtgrænseændringer

Californiengrise

Følger vægtgrænseændringer, men se skema nederst

Hangrise

Følger alm. vægtgrænseændringer

Flex levering

Følger alm. vægtgrænseændringer

Alt ind Alt ud m. rådgivning

Følger alm. vægtgrænseændringer

Antonius

Ændrer vægtgrænser - får direkte besked

Bornholmergrisen

Ændrer vægtgrænser - får direkte besked

Frilandsgrise

Får direkte besked

Øko-grise

Får direkte besked

Øko NOP

Får direkte besked

 

Vægtgrænsen for Californien-grise og Californien-hangrise vil ændres som nedenfor:

Uge

Basis vægtinterval

Vægtinterval for Californiengrise tillæg

45

78,0 – 101,9 kg.

78,0 – 109,9 kg.

46

76,0 – 99,9 kg. (-2 kg.)

76,0 – 107,9 kg. (-2 kg.)

47

76,0 – 99,9 kg.

76,0 – 107,9 kg.

48

49

73,0 – 96,9 kg. (-3 kg)

73,0 – 96,9 kg.

73,0 – 104,9 kg. (-3 kg)

73,0 – 104,9 kg.

50-52

73,0 – 96,9 kg.

73,0 – 104,9 kg.

1 2026

78,0 – 101,9 kg. (+5 kg.)

78,0 – 109,9 kg. (+ 5 kg.)