Vægtgrænserne hæves med +4 kg

Danish Crown hæver igen vægtgrænserne, efter at de blev sænket før påske.

4. juni 2026

Fra uge 26 hæver Danish Crown vægtgrænserne med +4 kg. Det betyder, at griseproducenter igen kan levere grise med en slagtevægt på op til 101,9 kg, mens den nedre grænse hæves til 77,0 kg.

Ifølge Søren Tinggaard, direktør i Danish Crown Ejerservice, skyldes ændringen af vægtgrænserne den aktuelle situation i Danish Crown:

“Lige nu er vi i en situation, hvor vi stadig skubber flere grise foran os end normalt, samtidig med at presset fra markedet stiger. Derfor hæver vi igen vægtgrænserne, efter de blev sænket lige før påske,” siger Søren Tinggaard, direktør for Ejerservice i Danish Crown.

De nye vægtgrænser giver også griseproducenterne mulighed for at udnytte grisens vækstpotentiale bedre og dermed øge indtjeningen pr. gris en smule. Samtidig skaber ændringen større fleksibilitet i en periode, hvor der er flere grise end normalt.

De nye vægtgrænser
I tabellerne herunder kan du se vægtgrænseændringerne for de forskellige leverandørkoncepter. Både de aktuelle og kommende vægtgrænser finder du også på Ejerappen under titlen ”Vægtgrænser”.

Alm. vægtgrænseændringer

Uge

Vægtgrænser

25

73,0 – 97,9 kg

26 og fremadrettet

77,0 – 101,9 kg (+4kg.

 

Specialproduktion

Vægtgrænseændring

Englandsgrise

Følger alm. vægtgrænseændringer

Californiengrise

Følger vægtgrænseændringer, men se skema nederst

Hangrise

Følger alm. vægtgrænseændringer

Flex levering

Følger alm. vægtgrænseændringer

Alt ind Alt ud m. rådgivning

Følger alm. vægtgrænseændringer

Antonius

Ændrer vægtgrænser - får direkte besked

Bornholmergrisen

Ændrer vægtgrænser - får direkte besked

Frilandsgrise

Får direkte besked

Øko-grise

Får direkte besked

Øko NOP

Får direkte besked

Tunggrise

Får direkte besked


Vægtgrænsen for Californien-grise og Californien-hangrise vil ændres som nedenfor:

Uge

Basis vægtinterval

Vægtinterval for Californiengrise tillæg

25

74,0 – 97,9 kg.

74,0 – 105,9 kg.

26 og fremadrettet

78,0 – 101,9 kg. (+4 kg.)

78,0 – 109,9 kg. (+4 kg.)