Juledagene falder tirsdag, onsdag og torsdag, hvilket er særligt uheldigt i forhold til antal slagtedage, forarbejdning og afsætning af kød. Det forventes derfor, at Danish Crown mister seks slagtedage, da der ikke kan køres på fuld kraft i dagene omkring jul. Samtidig har ejerne i år særdeles god økonomi i de sidste kilo tilvækst på grisen, og derfor er et tæt samarbejde om juleslagtningerne i år særligt vigtigt.
For at sikre flest mulige grise til gode julepriser og færrest muligt udsatte på den anden side af jul, justeres vægtgrænserne ned med 3 kg. i uge 46 og 3 kg. igen i uge 49, så flere grise kan meldes til. Samtidig er Danish Crowns slagterier klar med ekstra slagtekapacitet frem mod jul og nytår. Ekstra pakkekapacitet til Asien tages i brug fra uge 45, og forventningen er at slagte ca. 25.000 ekstra grise om ugen frem mod jul. Vægtgrænsen normaliseres i uge 2.
Selvom noteringen den seneste periode har haft atypisk meget luft under vingerne, så er der ikke noget, der forventes at være atypisk i den klassiske efterspørgsel omkring jul og nytår, fortæller Lars Albertsen, der er global salgsdirektør i Danish Crown.
- Efterspørgslen ligger før uge 50, så derfor skal vi have grise frem, så de kan sælges til den bedst mulige pris. Som helligdagene falder, vil vi få en sværere afsætning fra uge 51 til uge 2, siger han.
Derfor vil noteringen med stor sandsynlighed falde i ugerne omkring jul.
Sidste års juleafvikling gik godt, og derfor håber daglig leder i Ejerservice, Nicolaj Nørgaard, at ejerne igen i år vil hjælpe med at sende grise tidligere til slagtning.
- Vi kom rigtig godt ind i foråret 2019, fordi samarbejdet mellem Centralplanlægning og ejerne gjorde, at vi fik slagtet en stor mængde grise før helligdagene. Det er til glæde for alle parter, og jeg håber, at ejerne igen i år vil være fleksible og hjælpe os og hinanden med at sikre, at grisene kommer på slagteriet i ordentlig tid.
Lørdagsslagtninger og helligdagsslagtninger vil løbende blive udmeldt.
Her på siden kan du se vægtgrænse ændringerne for de forskellige leverandør koncepter.
Uge |
Vægtgrænser |
45 |
70,0 - 97,9 kg. |
46 |
67,0 - 94,9 kg. (-3 kg) |
47 |
67,0 - 94,9 kg. |
48 |
67,0 - 94,9 kg. |
49 |
64,0 - 91,9 kg. (-3 kg) |
50 |
64,0 - 91,9 kg. |
51 |
64,0 - 91,9 kg. |
52 |
64,0 - 91,9 kg. |
1 |
64,0 - 91,9 kg. |
2 og fremefter |
70,0 - 97,9 kg. (+6 kg) |
Der tages forbehold for ændringer.
Specialproduktion |
Vægtgrænseændring |
Multigrise |
Følger alm. vægtgrænseændringer |
Englandsgrise |
Følger alm. vægtgrænseændringer |
OUA |
Ændrer ikke vægtgrænser - får direkte besked |
Flex levering |
Følger alm. vægtgrænseændringer |
Tungsvin |
Ændrer vægtgrænser – se nedenstående |
Sektionsvis Levering |
Ændrer vægtgrænse for gennemsnitsvægt – se nedenstående |
Alt ind Alt ud m. rådgivning |
Ændrer grænser - se nedenstående |
Antonius |
Ændrer vægtgrænser - får direkte besked |
Bornholmergrisen |
Ændrer vægtgrænser - får direkte besked |
Frilandsgrise |
Ændrer ikke vægtgrænser - får direkte besked |
Øko-grise |
Ændrer ikke vægtgrænser - får direkte besked |
Kontrakten Alt ind alt ud med rådgivning får ændret vægtgrænsen til:
Uge 45: |
70,0 - 97,9 kg. |
Uge 46-1: |
67,0 - 94,9 kg. (-3 kg.) |
Uge 2: |
70,0 - 97,9 kg. (+3 kg.) |
Kontrakten Tungsvin får ændret vægtgrænsen til:
Uge 45: |
98,0 - 99,9 kg. |
Uge 46-48: |
95,0 - 96,9 kg. (-3 kg.) |
Uge 49-1: |
92,0 - 93,9 kg. (-3 kg.) |
Uge 2: |
98,0 - 99,9 kg. (+6 kg.) |
Kontrakten Sektionsvis Levering får ændret gennemsnitsvægten til:
Uge 45: |
82,0 - 88,9 kg. |
Uge 46-48: |
81,0 - 87,9 kg. (-1 kg.) |
Uge 49-1: |
80,0 - 86,9 kg. (-1 kg.) |
Uge 2: |
82,0 - 88,9 kg. (+2 kg.) |