Danish Crowns nye governancemodel har ikke kun ført til ændringer i bestyrelsessammensætningen, men også en ny udvalgsstruktur, som repræsentantskabet i dag skulle vælge ind til.
Ejerudvalg
Det første valg var til Ejerudvalget, som er et rådgivende og indstillende udvalg, som med referencer til bestyrelsen håndterer ejer- og leverandøranliggender, herunder indstillinger i sager om bod og eksklusion samt øvrige politiske anliggender af særlig relevans for andelsejerne.
Ejerudvalget består af en andelsejer, som er næstformand i AmbA-bestyrelsen, ét ejervalgt bestyrelsesmedlem, formændene for Pork og Beefs leverandørpaneler, samt tre medlemmer valgt af repræsentantskabet.
De valgte til Ejerudvalget fra repræsentantskabet blev:
- Mathias Broholm
- Kim Kjær Knudsen
- Julie Granhøj Rasmussen
Knud Kjær Knudsen blev suppleant.
Fra Kreaturforum er Karsten Willumsen og Hanne Line Revsbech en del af ejerudvalget. Bestyrelsesmedlemmerne af Ejerudvalget findes i forbindelse med konstitueringen torsdag.
Nominerings- og Evalueringsudvalg
Efter Ejerudvalget skulle der vælges til Nominerings- og Evalueringsudvalget, som består af fire medlemmer af repræsentantskabet og et fra Kreaturforum, som ikke samtidig må sidde i bestyrelsen. Udvalgets opgave bliver at finde eventuelle eksterne medlemmer af bestyrelse, evaluere alle medlemmer af bestyrelsen og lægge planer for kompetenceudvikling af både bestyrelses- og repræsentantskabsmedlemmer i samarbejde med Danish Crowns HR-afdeling.
De valgte til Nominerings- og Evalueringsudvalget blev:
- Svend Amstrup
- Merethe Dahlgaard Frederiksen
- Peter Fallesen Ravn
- Martin Vestergaard
Suppleant blev Jesper Hansen
Fra Kreaturforum er Martin Pinholt valgt til Nominerings- og Evalueringsudvalget, mens Ingrid van den Hengel blev suppleant.
Leverandørpanel
Dagens sidste valg var til Leverandørpanelerne, som skal rådgive Ejerudvalget i spørgsmål vedr. leverandøranliggender. Her skulle der vælges syv medlemmer samt to suppleanter.
De valgte til Pork Leverandørpanel blev:
- Jeppe Bertelsen
- Preben Bjerregaard
- Jens Gudike Fly
- John Jakobsen
- Jens Hjort Jensen
- Aage Lauritzen
- Peter Mellergaard
Suppleanter blev Niels Aage Arve og Henrik Refslund Hansen.
De valgte til Beef leverandørpanel blev fundet ved Kreaturforums møde, og de blev som følger:
- Martin Pinholt
- Niels Hedermann
- Anders Peter Jensen
- Karsten Willumsen
- Hanne Line Revsbech
- Kristian Sørensen
- Claus B. Andersen
- Ingrid van den Hengel