For de fleste af jer vil I formentlig være godt i gang med ny høst til grisenes foder. I den forbindelse ser vi i ny og næ, at formalingsgraden ændrer sig noget, og for den enkelte besætning er der ret stor værdi i at få lavet foderet så fint, som grisene kan tage det, så vi holder foderudnyttelsen så god som muligt.
Især i dette fodringsår, hvor priserne på foderkomponenter er steget kraftigt, skal vi være opmærksomme på at få udnyttet det dyre foder optimalt. Laver du større ændringer i din formalingsgrad, så vil vi altid anbefale at følge det op med en USK, så mavesundheden bliver konkretiseret.
Det nemmeste ville være at udstikke en helt klar retningslinje for formalingsgraden, men indenfor to besætninger med helt samme sigteprofil kan mavesundheden være vidt forskellig.
Det kan der være flere årsager til, men i meddelelse 1225 har vores kolleger ved SEGES kigget på de forskellige sigtemetoder og formalingsgrader.
Undersøgelsen foregår i al sin enkelthed ved at teste to besætninger med hhv. slaglemølle og skivemølle, udtage foderprøver ugentligt og sigte hver foderprøve gennem en Bygholm-sigte, en Skiold-sigte og en Retsch-sigte. I besætningen med slaglemølle er forskellen ikke til at se, men når vi går over til besætningen med skivemølle, så er resultatet mere interessant.
Forskellen på Bygholm-sigten, der måler volumen, og de to øvrige sigter, som kræver vejning, er +15 procentpoint, når vi kigger på andelen af partikler under 1 mm. Det er en ganske markant forskel, som kan have en effekt på grisene. Ved vejning af sigtefraktionerne er anbefalingen dermed som udgangspunkt ændret til, at der ved skivemøllen nu skal vejes 72 % i andelen af partikler under 1 mm.
Vores anbefaling vil derfor være at veje fraktionerne i sigten, så sigteprofilen bliver angivet som en vægtfordeling i pct. Den bedste måde at tjekke, om man er på den rigtige formalingsgrad, vil altid være at få lavet en USK, så hvis du er i tvivl, så få syn for sagen ved slagtning.
Der er ofte en diskussion, om der skal sigtes på korn eller færdigfoder, hvor jeg oplever, at nogle ikke får sigtet ofte, da det er vanskeligt at udtage korn – her er konklusionen også klar, nemlig at de forskellige sigtemetoder fint kan praktiseres på færdigfoder, som blot kan fiskes op af automaten.