For at udnytte slagtekapaciteten optimalt i sommerperioden planlægges der fremrykning af grise frem mod uge 33, hvor slagteriet i Ringsted indstiller aktiviteterne. Derfor vil Centralplanlægningen i den kommende periode have behov for tilmeldinger i god tid for at planlægge optimalt.
- Vi er stort set med på slagtningen, og derfor begynder vi nu at fremrykke i nogle kredse, og forventningen er, at den fremrykning vil fortsætte hele sommeren frem mod uge 33. Derfor appellerer vi til, at andelsejerne er fleksible omkring afhentning og tilmelder grisene i god tid af hensyn til planlægningen, så vi kan udnytte vores kapacitet optimalt over sommeren, siger Nicolaj Nørgaard, der er direktør i Ejerservice.
Har du behov for at kontakte Centralplanlægningen, kan du finde en oversigt over kontaktpersoner her.