Skærpet fokus på korrekt indberetning af smågrise: Fradrag forhøjes til 20 øre pr. kg

Fradraget for upræcise indberetninger af smågrise stiger til 20 øre pr. kg.

15. oktober 2026

Siden 1. oktober 2026 er fradraget for unøjagtige indberetninger af smågrise blevet forhøjet fra 10 øre pr. kg til 20 øre pr. kg. Derfor kan det godt betale sig at tjekke dine smågriseindberetninger en ekstra gang.

Tjek op på dine prognosedata
For at undgå fradraget skal du som andelsejer sikre dig, at dine prognosedata på Ejersiden er opdaterede og korrekte. Prognosedata omfatter bl.a.:

  • Udleveringsstrategi

  • Daglig tilvækst

  • Dødelighed

  • Levende udleveringsvægt

Du skal sørge for, at registreringerne foretages senest 8 dage efter indsættelse i stalden via Danish Crown Data, Ejerappen eller Ejersiden.

Det er dit ansvar, at smågrisene indberettes korrekt, også hvis grisene transporteres af SPF-Danmark og indsættes automatisk i prognosen.

20 procents afvigelse er grænsen
Danish Crowns slagterier planlægger slagtningerne ud fra dine indberetninger. Derfor er det vigtigt, at oplysningerne er så præcise som muligt.

For at undgå et fradrag må dine faktiske tilmeldinger af slagtegrise højst afvige med 20 procent fra den prognose, vi laver på baggrund af dine indberetninger. Afvigelsen beregnes som et glidende gennemsnit over fem uge, og du kan løbende følge din prognosegraf på Ejersiden eller i Dashboard.

Nederst på siden finder du et eksempel på en prognoseafvigelse, der udløste et fradrag hos en andelsejer. 

Brug for hjælp til prognosedata?
Er du i tvivl om, hvorvidt dine egne data er korrekte, sidder Danish Crowns fag- og ejerkonsulenter i Ejerservice klar til at vejlede dig. Kontakt Ejerservice på +45 89 19 19 20.

Eksempel på fradrag ved for stor afvigelse: Her ser du en prognosegraf, hvor andelsejeren er blevet pålagt et fradrag i uge 39, fordi den faktiske udvikling (rød graf) ligger uden for det forventede område (gråt felt).