Salmonellaresultater sendes ikke længere på mail

Fremadrettet vil resultaterne af den nationale salmonellaovervågning være at finde i appen eller på Ejersiden.

15. februar 2024

Det har længe været muligt at følge analyseresultaterne af den nationale salmonellaovervågning gennem Ejer-app og Ejerside, og fremadrettet betyder det, at der ikke længere vil blive sendt direkte mails med resultaterne af kødsaftprøverne fra slagterierne.

Resultaterne findes på Ejer-appen under ikonet Zoonose, mens det på Ejersiden er via fanen Administration og herefter Zoonose. De nyeste resultater vises, så snart prøverne er analyseret, og nyeste udvikling kan derfor altid findes her.

Ejerservice tilbyder som altid rådgivning om håndtering af salmonella til alle andelsejere i Danish Crown via 8919 2271.