Produktionsafgifterne hæves

Tørkepakken har gjort produktionsafgiften på grise ekstraordinært lav i 2019, men det er nu justeret til 2020.

9. januar 2020

Taksterne til svineafgiftsfonden kommer nu tilbage på normalt niveau efter et 2019, hvor de blev holdt kunstigt lave af Tørkepakken.

Dermed er afgifterne med virkning fra 1. januar 2020 således:

Slagt

  • grise, søer, orner under 110 kg. - afgift kr. 6,20
  • grise, søer, orner på 110 kg. og derover - afgift kr. 12,00

Eksport

  • smågrise til og med 15 kg. - afgift kr. 1,20
  • smågrise over 15 kg. til og med 50 kg. - afgift kr. 2,50
  • grise, søer, orner over 50 kg. til og med 135 kg. - afgift kr. 6,20
  • grise, søer, orner over 135 kg. - afgift kr. 12,00

Afgiften stiger en smule, også i forhold til niveauet i 2018, hvilket bl.a. skyldes ønsket om at styrke indsatsen for at holde Danmark fri for farlige, smitsomme sygdomme, herunder afrikansk svinepest.