Efterspørger dine samarbejdspartnere en ESG-rapport for din griseproduktion? Så kan du bestille en rapport udfyldt med de data, som Danish Crown ligger inde med, så du hurtigt kan lave et overblik over ESG-arbejdet i din virksomhed.
Det kræver, at du opdaterer dine foderdata i Danish Crown Data senest 22. februar 2026. Der køres kun ESG-rapporter på indberettede data én gang i år, og derfor er det vigtigt at overholde indberetningsdatoen.
- Via vores digitale værktøjer kan vi hjælpe med at gøre en række data tilgængelige og brugbare, så vi kan hjælpe andelsejerne bedst muligt med at kunne give et overblik til deres samarbejdspartnere. Derfor laver vi en ESG-rapport med de data, vi kender til, som man selv kan tilføje relevante oplysninger til, siger Søren Tinggaard, direktør for Danish Crown Ejerservice.
Hvis du er interesseret i en ESG-rapport fra Danish Crown, skal du bestille det via Ejersiden eller Ejer-appen under ’Arrangement Tilmelding’ senest 22. februar 2026.
