Danish Crown søger lige nu andelsejere, der vil være med i endnu en test af nitrifikationshæmmeren Vizura i kommende høstsæson.
Da 2023 var et atypisk høstår udvider Danish Crown projektet sammen med BASF og SEGES for at skabe endnu mere data på området. Som en del af projektet får du mulighed for at købe BASF's nitrifikationshæmmer til den sammen fordelagtige pris. Til gengæld skal du være med til at opsamle og indberette data, som kan danne grundlag for det videre arbejde.
DLG står for distribution og fakturering af Vizura, SEGES beregner klimaeffekt og laver enkelte markforsøg, BASF besøger en stikprøve af deltagerne, og Danish Crown indsamler navne på deltagere samt udarbejder en erfaringsopsamling ved håndteringen af Vizura samt deltagernes tilfredshed.
Hæmning af nitrifikation kan bidrage til en bedre kvælstofudnyttelse og en reduceret produktion af lattergas. Effekten varierer imellem jordtyper, gødningsstrategi og afgrødevalg samt temperaturer og nedbørsmængder, men de foreløbige resultater af projektet i 2023 er lovende, og effekten af reducerede klimagasser vil tælle 100 pct. på bedriften.
Tilmeld dig i Ejerservice
Tag en snak med din planteavlskonsulent om muligheden, og hvis det har interesse, kan du tilmelde dig gennem din Ejerkonsulent i Ejerservice eller ved at sende en mail til Thomas Abildgaard Rasmussen på thara@danishcrown.com eller på 2171 7735.
Du skal oplyse antallet af ha., du forventer at bringe ud på, den forventede udbringningsmetode, om du gør det selv, eller din maskinstation klarer tildelingen samt andelen af hjemmedyrket korn i dit foder.