På dagens bestyrelsesmøde i Danish Crown faldt konstitueringen for den nye bestyrelse på plads, og dermed også det nye formandskab, der fremover vil lede bestyrelsesarbejdet.
Søren Skou blev valgt som formand, og Daniel O. Pedersen og Ulrik Bremholm valgt til de to næstformandsposter.
- Jeg glæder mig meget til at komme i gang med arbejdet sammen med den nye bestyrelse. Kombinationen af eksterne medlemmer og ejerrepræsentanter giver os et rigtigt stærkt fundament af forskellige kompetencer, og jeg ser frem til at stå i spidsen for en meget kompetent bestyrelse. Vi vil nu gå i gang med arbejdet, så vi sammen kan få Danish Crown godt igennem den transformation, der er sat i gang, siger bestyrelsesformand Søren Skou.
Den nye bestyrelse i Danish Crown A/S består af 13 medlemmer, fem eksterne, fem valgt blandt ejerkredsen, samt tre medlemmer valgt blandt medarbejderne.
De fem medlemmer fra ejerkredsen er valgt fra repræsentantskabet, som Danish Crowns andelsejere valgte i alt 60 medlemmer til på de lokale kredsmøder i begyndelsen af december.
Bestyrelsen består af følgende medlemmer:
-
Søren Skou, formand (ekstern)
-
Daniel O. Pedersen (næstformand, valgt fra ejerkredsen)
-
Ulrik Bremholm (næstformand, valgt fra ejerkredsen)
-
Jonas Würtz Midtgaard (valgt fra ejerkredsen)
-
Karsten Willumsen (valgt fra ejerkredsen)
-
Søren Bonde (valgt fra ejerkredsen)
-
Camilla Sylvest (ekstern)
-
Jesper V. Christensen (ekstern)
-
Susanne Arfeldt Rajamand (ekstern)
-
Søren Brinck (ekstern)
-
Peter Jørgensen (valgt af medarbejderne)
-
Thomas L. W. Hansen (valgt af medarbejderne)
-
Tina Brunsgaard (valgt af medarbejderne)