Mød Ejerservice på Landsskuet

Danish Crown har igen i år en stand på Landsskuet i Herning. Her kan andelsejere lægge vejen forbi til mad og drikke og en snak med Ejerservice, mens interesserede kan høre mere om, hvad Danish Crown kan tilbyde.

22. juni 2023

Lige ved grusbanen på årets Landsskue vil Danish Crown have en stand, hvor eksisterende og potentielle andelsejere kan lægge vejen forbi og høre mere om, hvad Ejerservice kan tilbyde. Her vil der stå ejerkonsulenter til både grise- og kreaturandelsejere.

- Vores stand bliver todelt, så vi har et ”VIP”-område til vores andelsejere, hvor de kan få lidt at spise og drikke og en snak med Ejerservice, mens interesserede landmænd og forbrugere kan komme forbi og høre mere om Danish Crown på den anden del af vores stand. Derfor håber vi, at vores ejere vil kigge forbi til en snak om virksomheden, og hvordan vi kan blive en endnu stærkere partner i deres hverdag, siger Thomas Rasmussen, der er daglig leder for ejerkonsulenterne i Danish Crown.

Danish Crown vil være at finde på stand 401 lige ved grusbanen.