Det nye medicinmodul er allerede indlejret i Danish Crown Datas dashboard og app, så andelsejerne kan komme i gang med at registrere behandlinger og præparater i systemet. Vil man gerne blive hurtig ekspert i det, er der dog mulighed for at tilmelde sig et webinar over Microsoft Teams, hvor alt bliver gennemgået af Simon Lauridsen, der er ansvarlig for Danish Crown Data.
- Vi har gode erfaringer med webinarer til at gennemgå nye funktioner og få ejerne godt i gang i systemet, så derfor giver vi muligheden igen i forbindelse med vores nye medicinmodul. Her får man hjælp til opstart, oprettelse af præparater, behandlinger, genbehandlinger, opgavemodul osv., så når deltagerne forlader webinaret er de klar til at lave digital registrering af deres medicinforbrug, siger Simon Lauridsen
Tilmelding og datoer:
Webinarerne løber af stablen d. 12. og 19. januar fra 10.00-11.00 på Teams. Der er plads til maksimalt 20 deltagere pr. webinar.
Tilmelding foregår via ’arrangement tilmelding’ enten i Danish Crowns ejer-app eller på Ejersiden. Har du spørgsmål til webinaret eller praktikken omkring det, er du velkommen til at kontakte Simon Lauridsen på 4090 0211.