10. november 2022

I takt med at flere og flere grise bliver en del af Danish Crown Data, opstår der et behov for rådgivning, når det skal sikres, at data er korrekt til E-kontroller. Derfor tilbyder Danish Crown Ejerservice nu en servicepakke, som hjælper med at holde data ajour og understøtte arbejdet med indtastning, opgørelse, deling af resultater osv.

Derudover vil Danish Crown Data opfylde de dokumentationskrav, der er for at sikre, at man efter årsskiftet modtager Danish Crowns nye bæredygtighedstillæg.

Servicepakken består af 4 årlige e-kontroller og 6 årlige Teams-møder med en ejerkonsulent, der hjælper med opfølgning på data og benchmarking. Derudover er telefonsupport altid åbent for alle griseandelsejere.

Pakken koster 4.500 kroner årligt og betales halvårligt.