Der er mange muligheder for at optimere og drive værdi ud af de data, der hver dag tastes i Danish Crown Data, som ikke bliver udnyttet. Derfor inviterer Danish Crown Ejerservice alle andelsejere og deres driftsledere til et onlinemøde d. 28. juni fra 12.30 – 13.30, hvor fokus vil være på at få maksimalt udbytte af Danish Crown Data.
- Rådgivningen kommer til at have helt konkrete eksempler fra besætninger, som har fået mere indsigt via Danish Crown Data og dermed har kunnet optimere deres produktion. Så hele pointen med mødet er at drive så meget værdi ud af systemet som muligt, for vores ejere har en masse data og taster en masser i systemet, som kan hjælpe med at skærpe produktionen, siger Simon Lauridsen, der er ansvarlig for Danish Crown Data.
Mødet afholdes via Microsoft Teams og løber som nævnt af stablen d. 28. juni fra 12.30 – 13.30. Det kræver tilmelding via Ejersiden eller Ejer-appen.