Sidste chance: Få et udkast til en nem ESG-rapport

Ligesom sidste år tilbyder Danish Crown at lave et udkast til en ESG-rapport med data for griseproduktionen, som efterfølgende kan udfyldes yderligere. De første 100 er allerede udsendt, men der kan fortsat bestilles via Ejer-app eller Ejerside.

22. februar 2024

Danish Crown har gennem certificeringsprogrammet Klimavejen en lang række data om andelsejernes griseproduktion, som kan sammensættes til et udkast til en ESG-rapport for griseproduktionen på CVR-niveau. Rapporten er ment som en service til ejere, der enten bliver efterspurgt en ESG-rapport af samarbejdspartnere, eller selv vil lave en i forbindelse med regnskab.

Selvom rapporten kommer med præ-udfyldt data fra Klimavejen, skal andelsejerne selv tjekke, at de data, der fremgår, er korrekte. Derudover kan der udfyldes med egne data fra andre områder end griseproduktionen. For at sikre at data er korrekte i den tilsendte rapport, skal andelsejere, der bestiller rapporten, senest d. 23. februar tjekke, at deres produktionsdata i Danish Crown Data og bæredygtighedsindberetningerne er korrekte.

Rapporten bestilles via Ejersiden eller Ejer-appen under Arrangement Tilmelding. Udkastet til rapporten udsendes i uge 10.