Dynamiske produktionstal vises som 8-ugers tal

Dynamiske produktionstal for smågrise vises nu automatisk som 8-ugers tal på Danish Crown Data efter en opdatering, der gik i luften sidste uge.

16. oktober 2025

Danish Crown Data gik sidste uge i luften med en opdatering, hvor grafer og KPI nu automatisk vises som 8-ugers tal. Hidtil har grafer og KPI’er på smågrise vist værdier på 13 uger for bl.a. dødelighed og foderudnyttelse. Dette er ikke optimalt, fordi smågrisene normalt går omkring 7-8 uger i en klimastald (7-30 kg).

Skiftet vil derfor give brugerne et mere korrekt billede af, hvordan det går i klimastalden, da perioden, der kigges på, nu i højere grad svarer til, hvad der reelt sker i staldene.

Det er stadig muligt at vise graferne for foderudnyttelsen på 4 og 13 uger, hvis man gerne vil det.

Opdateringen er tilgængelig på web i form af grafer og KPI, og de opdaterede KPI værdier findes også på Danish Crown Data-appen.