Besætningsovervågning for salmonella ophører

Fødevarestyrelsen har valgt at ændre Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af salmonella hos grise, så overvågningen af Salmonella i grisebesætninger ophører pr. 1 januar 2025.

10. oktober 2024

Grundet mange års stabilt lave forekomster af salmonella i slagtegrisebesætninger har Fødevarestyrelsen valgt at fjerne besætningsovervågningen af salmonella fra 1. januar 2025.

Det betyder at følgende vil ophøre fra nytår:

·       Udtagning af månedlige blodprøver i avls- og opformeringsbesætninger

o   Beregning af salmonella-index

o   Udtagning af stibundsprøver

·       Serologisk overvågning af slagtegrisebesætninger (kødsaftprøver)

o   Inddeling af besætningerne i niveau 1, 2 og 3.

o   Bod for besætninger i niveau 2 og 3

o   Krav om indberetning af smågriseleverandør for niveau 2 og 3 besætninger

·       Udtagning af stibundsprøver i so-besætninger

·       Kategorisering af alle grisebesætninger samt oplysningspligt om besætningens kategori ved handel.

De ændrede regler gælder fra 14. oktober og i samme ombæring vil alle salmonellafradrag ophøre.

Salmonella-kontrol fortsættes uændret på slagterierne, og gennem blindtarmsprøver vil forekomsten af salmonella i slagtegrise blive monitoreret i tilfælde af, at der skulle ske en stigning.

Fødevarestyrelsens beslutning har også givet ændringer til Danish Crowns afregningsregler og Code of Practice. I Afregningsreglerne er det pkt. 5.8, 15.2 og 15.3 – du kan finde afregningsreglerne her. I Code of Practice er det pkt. 3.2.6, som ikke længere omfatter salmonella.