I mange år har landmænd efterspurgt en bedre måde at blive afregnet for kvalitet på.
Det blev en realitet i 2025, da Danish Crown Beef tog ny kamerateknologi i brug på slagterierne i Holsted og Aalborg. Teknologien måler marmoreringen i kødet og gør det muligt at udbetale et marmoreringstillæg til kreaturandelsejerne.
Et år senere sidder leder for Beef Ejerservice, Torben Nørremark, ved computeren for at gøre status over det første år.
”Vi kan konstatere, at omkring 13.000 slagtedyr har opnået et marmoreringstillæg. Det lyder måske ikke af mange, men man skal huske, at det kun er hundyr og stude, der bliver scannet for marmorering. Kalve under 12 måneder og ungtyre indgår ikke i ordningen, fordi de ikke har ret meget marmorering ved slagtning.”
De 13.000 dyr har tilsammen udløst mere end 5 millioner kroner i marmoreringstillæg til kreaturandelsejerne. Tillægget er blevet udbetalt løbende og fremgår af afregningen for hvert enkelt dyr.
Malkeracer topper i marmorering
Ser man på resultaterne fra det første år med marmoreringsscanninger, er det især malkeracerne, der klarer sig godt. Det skyldes blandt andet deres genetiske forudsætninger, forklarer Torben Nørremark:
”Malkeracer er genetisk disponeret til at lagre energi i musklerne som fedt, særligt senere i laktationen. Kødkvæg lægger også fedt i kødet, men ikke i samme grad som malkekvæg. Samtidig er der markante forskelle mellem de enkelte kødkvægsracer.”
Blandt malkeracerne er der dog forskel på andelen af dyr, der har opnået Danish Crowns marmoreringstillæg. Det fremgår af tabellen nedenunder.
”Det er vigtigt at nævne, at Jersey-racen i de første fem måneder af ordningen var lidt udfordret af, at minimumsvægten for scanning lå for højt i forhold til køernes slagtevægt. Det blev korrigeret i september, og derfor forventer vi, at andelen af Jersey-køer, der opnår et marmoreringstillæg, vil stige fremover,” siger Torben Nørremark.
Ekstensive kødkvægsracer opnår bedre marmorering
Også blandt kødkvægsracerne er der tydelige forskelle på, hvor mange dyr der opnår et marmoreringstillæg.
”Resultaterne følger i høj grad det billede, vi havde forventet. De mere ekstensive racer har generelt lettere ved at opnå en god marmorering end de mere intensive racer,” forklarer Torben Nørremark.
Angus-krydsninger skiller sig ud
Ser man på Premium Kvier og Stude, har racekombinationen også her stor betydning for fedtmarmoreringen.
Her klarer nogle krydsninger sig bedre end andre, hvor særligt Angus-krydsningerne udløser et højt marmoreringstillæg.
”Det er især Angus-krydsningerne, der skiller sig ud. Blandt krydsninger med store malkeracer har 8 procent fået et marmoreringstillæg, mens andelen er helt oppe på 16 procent for Jersey-krydsningerne. Samtidig kan vi se, at Angus-krydsningerne stort set er på niveau med Blåkvægskrydsningerne, når det gælder slagtealder, og kun ligger marginalt lavere i vægt,” siger Torben Nørremark.
Jersey-krydsningerne er i gennemsnit tre måneder ældre ved slagtning og vejer 5 til 10 kg mindre end krydsninger med store malkeracer.
