Kredsmøder: god stemning og ros til nye kreaturkoncepter fra Arla-formand

De netop overståede kredsmøder bød både på genvalg af gamle kendinge og nyvalg til nye kræfter til Kreaturforum - og så var der ros til de nye natur- og kviekoncepter fra Arla-formand

10. december 2021

Der var generelt god stemning på de netop overståede kredsmøder for kreaturandelsejerne i Danish Crown. 

Fra nord til syd var blev de tre oplægsholdere Finn Klostermann, CEO i Danish Crown Beef; Karsten Willumsen, formand for Kreaturforum; og Torben Nørremark, chef for Ejerservice i Danish Crown Beef, mødt af mestendels tilfredse andelsejere, som siden nytår har set noteringsprisen stige til rekordhøje niveauer.

Det medvirkede til, at debatten især kom til at dreje sig om fremtiden, frem for det foregående år. Et særdeles tilfredsstillende regnskabsår, som betyder, at Danish Crown Beef hæver ejersatserne med 15 pct., så de i 2020/21 samlet set lander på 169 øre/kg mod 147 øre/kg i 2019/20.

I Aalborg blev der blandt andet spurgt ind til prisudviklingen for det kommende år, mens der også faldt ros af til ambitionen om igen at blive prisførende på noteringen sammenlignet med resten af Europa.

- Tidligere har vi ikke været ambitiøse nok, men nu tør vi måle os med Europa og udlandet. Vi er ikke meget for at rose jer, men det er vi nødt til, lød det blandt andet fra salen.

Ros fra Arla-formand

I Agerskov var der også ros til de kommende koncepter på kvieområdet i form af Premium Kvier og biodiversitetskonceptet Friland Naturpleje. Her tog Arla-formand Jan Toft Nørgaard ordet og slog fast, at de nye koncepter falder på et tørt sted i forhold til det stigende antal kalve, som der fra næste år skal findes plads til i landbruget.

- Som mælkeproducent vil jeg gerne takke Danish Crown Beef for at lave koncepter såsom Premium Kvier, der kan skabe værdi på de kalve, som vi ikke selv skal bruge i mælkeproduktionen. Som mælkeproducent er jeg afhængig af, at der er kødkvægsproducenter, der vil aftage de kalve, jeg krydser! Samtidig kan Danish Crown Beef være med til at skabe værdi for begge parter, mens vi som producenter kan sikre god dyrevelfærd, biodiversitet og alle spille hinanden bedre, lød det fra Jan Toft Nørgaard.

Foruden ros for koncepter og forretningens fremgang var der blandt tilhørende også spørgsmål og debat omkring de igangværende indsatser på klimaområdet - et område, hvor oksekød i udgangspunktet har et højt klimaaftryk sammenlignet med eksempelvis svinekød. blandt tilhørerne i Vissenbjerg og Esbjerg var der blandt andet et ønske om, at man fra Danish Crown Beefs side arbejder for at indarbejde klimatal fra Arla i LCA-beregningerne, da malkekvæg grundet længere levetid og større produktionsafkast i form af mælk naturligt spreder deres klimaaftryk, hvilket nedbringer det samlede klimaaftryk, hvilket Torben Nørremark kvitterede for.

- Vi arbejder allerede på at få Arlas tal med i vores beregninger og det er egentlig et spørgsmål om tid. Der er lige nogle forhindringer vi skal have løst på datafronten, men arbejdet er i gang, lød det. 

Valgår i Kreaturforum

Foruden rekordhøje noteringer og debat var kredsmøderne i 2021 også præget af valg til Kreaturforum, hvor der i de seks kredse skulle findes i alt 50 medlemmer. 

Det lykkedes at afvikle de enkelte valg i god ro og orden, hvorefter de valgte medlemmer mødes tirsdag 14. december for at vælge bestyrelse og ejerpanelet.

Her er de valgte i de enkelte kreaturkredse:

Kreds 1:

  • Martin Gregersen
  • Niels Hedermann
  • Carl Emil Jensen
  • Martin Pinholt
  • Jørgen Larsen
  • Kristian Olesen
  • Anders Peter Jensen
  • Henning Jensen
  • Ivar Nielsen
  • Per Nielsen

Suppleant:

  • Allan Michael Scheel

Kreds 2:

  • Jesper Hedegård
  • Steen Nørgaard
  • Søren K Rasmussen
  • Vagn Hoffmann Hansen
  • Erik Frandsen
  • Karsten Willumsen
  • Henrik Hindbo
  • Finn Dahl Hansen

Suppleant:

  • Helge Nielsen
  • Torben Thorsen

Kreds 3:

  • Michael Mikkelsen
  • Hanne Line Revsbech
  • Mogens Vetter Jensen
  • Svend Bodilsen
  • Svend Rytter Pedersen
  • Lars Jørgensen
  • Jens Erik Østergaard

Suppleanter:

  • Søren Riis Vester
  • Troels Rasmussen

Kreds 4:

  • Henning Nielsen
  • Leif S. Pedersen
  • Jørgen Nielsen
  • Klaus Schellerup
  • Carsten Christensen
  • Solveig Nielsen
  • Ole Sørensen
  • Keld Andersen
  • Mads Ulf Hansen
  • Kristian Sørensen

Suppleant:

  • Ole Hansen

Kreds 5:

  • Jens Bo
  • Søren Kok
  • Morten Mikkelsen
  • Søren Thomsen
  • Jesper Råhauge Green
  • Anni Assenbjerg

Suppleant:

  • Lars Iversen

Kreds 6:

  • Claus B. Andersen
  • Thomas Gubi
  • Rasmus Nansen
  • Peter Johanning
  • Jens Lykou
  • Marcel van der Hengel
  • Peder Jacobsen
  • Ingrid van der Hengel
  • Henrik Hansen

Suppleanter:

  • Jacob Pedersen
  • Hans Chr. Hansen