Som mælkeproducent skal Anders Levring, formand i VikingDanmark, årligt bruge 150 Jerseykvier for at opretholde den nuværende mælkeproduktion. Det betyder samtidig, at han årligt står med 350 blåkvægs-krydsningskalve, som han ikke selv har plads til, men som i dag sendes til eksport – det håber han dog snart at ændre på.
- Jeg synes ikke, det er optimalt at sende mine kalve til eksport, og jeg så gerne, de blev i Danmark og indgik i produktion af dansk kød. Jeg leder lige nu efter en slagtekalveproducent eller anden bedrift, som vil aftage mine kalve. Det øjeblik jeg finder den rigtige samarbejdspartner, stopper jeg med at sende kalvene til eksport. Jeg er sågar villig til at ændre strategi på race, og om det er kønssorteret sæd eller ej, siger Anders Levring
Han understreger, at opgaven med at højne den danske produktion af oksekød ikke alene falder tilbage på de enkelte producenter. Ansvaret deles på tværs af værdikæden – fra avl til slagtning.
- Det er i alles interesse, at vi har dialogen mellem avl, slagteri og producent på plads fra kalv til køledisk. Vi skal vide, hvad forbrugerne efterspørger, så vi fra starten kan krydse de rigtige kødkvægsracer ind i mælkeproduktion. Rent etisk kunne vi jo ikke forsvare aflivningen af raske kalve, men det gav heller ikke økonomisk mening. Og samtidig er det, som landmænd, vores ansvar, at vi driver forretningen og produktionen på den mest ordentlige og etisk forsvarlige måde, siger han.
Dialogen i højsædet
Som formand i VikingDanmark ligger det Anders Levring meget på sinde, at netop kommunikationen mellem de forskellige parter bliver bedre.
Ikke fordi, kommunikation i dag går galt, men fordi vi kan gøre mere, lyder det.
- I tilfældet med Danish Crown Beef og VikingDanmark handler det om, at vi spiller hinanden gode. Hvis Danish Crown definerer, hvilket kød fremtidens forbrugere vil efterspørge, kan vi arbejde målrettet mod det samme mål. Vi skal i sidste ende strikke et avlsprogram sammen, som resulterer i de ønskede dyr med de ønskede kvaliteter, siger Anders Levring og fortsætter:
- Dem der skal modtage mine kalve, definerer, hvilke racer vi krydser med. Som mælkeproducent er det vigtigste, at vi får en let-født kalv og optimal laktation – derudover er selve krydsningen af racer ikke noget, jeg har den ene eller anden holdning til.
Koncepter som rettesnor
Når det kommer til det konkrete avlsarbejde, ser Anders Levring det som en fordel, hvis producenterne har koncepter, såsom Premium Kvier eller Friland Naturpleje, at læne sig op ad. De kan langt hen ad vejen fungere som en rettesnor for avlen – og en sikker afsætningskanal for de færdigfedede dyr, som kan udfordre det udenlandske oksekød.
- Krydsningsarbejdet gør, at jeg kan få en kalv med kødkvægskvaliteter – og dermed en slagteværdi. Og jeg vil som mælkeproducent være stolt, hvis jeg kunne bidrage til, at Danmark blev 100 pct. selvforsynende med oksekød – og at dansk kød er det foretrukne, siger han.
Samtidig er det vigtigt, at producenterne får så retvisende et billede som muligt, af de eventuelle gevinster eller benspænd, som selv små ændringer i produktionen, avlen eller slutfedningen kan medføre.
Et eksempel er regneprogrammet til konceptet Premium Kvier udarbejdet i samarbejde mellem Danish Crown Beef og Simherd, der er delvist ejet af VikingDanmark. Programmet gør det muligt at regne på økonomiske konsekvenser ved at producerer Premium Kvier i forhold til at lave drægtige kvier til eksport. Håbet er at give andelsejeren en bedre fornemmelse og billede af mulighederne for den fremtidige produktion.
- I beregningsprogrammet har vi et utroligt stærkt værktøj, som gør os i stand til at rådgive andelsejerne bedst muligt. Det sætter kroner og ører på forskellen mellem forskellige produktionsgrene i besætningen samt giver et billede af den økonomiske forskel på at producerer Premium Kvier i intensiv produktion eller ved en mere ekstensiv produktion med afgræsning, siger Torben Nørremark, Chef for Ejerservice i Danish Crown Beef.
Og netop et højt informationsniveau er med til at fjerne en stor del af bekymringen ved at producere krydsningskalve, mener Anders Levring.
Jo flere – og mere retvisende information – du kan præsentere for landmanden jo bedre. Der er vi igen tilbage ved dialogen i værdikæden. Så kan vi altid kigge på, hvilken krydsning mellem kødkvægs- og mælkeracer giver den bedste værdi. Men ved at sikre transparens og et højt informationsniveau gennem hele processen kan vi tilføje endnu et positivt lag til værdikæden, som kødet fra Sydamerika ikke kan bryste sig af, lyder det fra Anders Levring.