Danish Crowns Ejer-app til bl.a. indberetning af grise og tilmelding af grise og kreaturer kræver en opdatering af den bagvedliggende software for at øge datasikkerheden og sikre, at nye funktioner kan bygges ovenpå den eksisterende løsning.
En konsekvens af opdateringen er, at ejere og medarbejdere på besætningen, der allerede har appen installeret på telefonen eller en tablet, er nødt til at geninstallere appen via App Store eller Google Play og logge ind igen. Ejerservice har lavet guides til hhv. iPhone og Android, som både viser, hvordan appen geninstalleres, og hvor man kan bestille kodeord, hvis man har glemt det. Ændring af kodeord vil også gælde login til Ejersiden.
Den præcise dato for opdateringen af Ejer-appen vil blive meldt ud senere.
Efter opdateringen vil en af forbedringerne være, at man kan være logget ind med to selskaber på Ejer-appen på samme tid, eller hvis en medarbejder og ejer deler tablet med hver sin bruger.
Ved flere brugere opfordres der til at ansatte brugere oprettes med eget login.
Samtidig vil det være muligt at bruge telefonens biometriske sikkerhedsgodkendelse (Face ID, fingeraftryk el. lign.) til at logge ind på appen.
Alle brugere af appen vil modtage mere information samt guides i dagene op til opdateringen.