Konceptet Premium Kvier skal levere kød til de danske detailkæder og slagtere, som kan udkonkurrere det udenlandske, røde oksekød, som ellers findes i køledisken. Det kræver rødt oksekød af højeste kvalitet, og derfor har Danish Crown Beef holdt nøje øje med de første dyr, som er blevet leveret til konceptet - og umiddelbart er resultaterne over forventning.
- Vi har lavet en opgørelse på de 217 stk., vi har slagtet i august måned, og hovedparten af dem er stor race malkekvæg kombineret med blåkvæg. Generelt må vi sige, at det er rigtig fine slagtedyr med den rigtige, form, fedme og farve, så det er gode produkter, vores medarbejdere kan få lov at lave ud af dem. Det er meget positivt, siger Torben Nørremark, der er daglig leder af Ejerservice i Danish Crown Beef.
De flotte resultater viser sig også på den gennemsnitlige vægt, som er på mellem 310 og 315 kg. og dermed en spids over det, der var forventet. Det samme gælder den gennemsnitlige form, som ligger mellem 7 og 8,2.
- Vi har de indledende data, som ser meget positive ud. Dem kommer vi til at opdatere løbende, og så vil vi gå i dybden med dem, så vi kan blive klogere på at optimere på konceptet. Det gælder både på vægt, alder, fedmarmorering, racer og meget andet, så vi udvikler konceptet i samarbejde med andelsejerne og ud fra de data, vi får ind, siger Torben Nørremark.
En god afregning
Udover slagteresultaterne har Danish Crown Beef også været i dybden med økonomien i konceptet for andelsejerne. Afregningen for en Premium Kvie ligger på lige under 13.000 kr. i gennemsnit med de nuværende afregningspriser og medregnet den senest kendte restbetaling.
- Hvis kvierne er produceret ved afgræsning eller med fodring med en forholdsvis billig ration med en høj andel grovfoder, så vil en afregning på omkring 13.000 kr. være en ganske god forretning for vores andelsejere, siger Torben Nørremark.
De udregninger, som er lavet, er naturligvis på gennemsnitlige priser og med gennemsnittet af alle leverede dyr, men Ejerservice i Danish Crown Beef hjælper gerne med at skabe overblik over økonomien for den enkelte andelsejer.
- Vi har ganske gode muligheder for at vise produktionsøkonomien i konceptet for den enkelte andelsejer bl.a. via Simherd app, så hvis man har en interesse i at lave Premium Kvier, så kommer vi meget gerne på besøg på bedriften og kigger på økonomi, fodring og andre forudsætninger for at lave en god økonomi ved produktion af konceptet, siger Torben Nørremark.
Fakta Premium Kvier:
- Færdigfedede krydsningskvier
- Som andelsejer kan du fede dine egne krydsningskvier op - eller som kvieopdrætter fede andres småkvier op til færdigfedede kvier. Premium Kvier skal leve op til kødkvalitetskravene og kan afsættes med et fast tillæg i 2022/2023 på plus 3 kr./kg, samt den til enhver tid gældende notering for kvier.
- Kvalitetskrav
- Kødkvaliteten er afgørende for vores succes. Forbrugerne forventer samme saftige og møre produkt med en lang eftersmag af oksekød, hver gang de køber Premium Kvier.
250-360 kg. Optimalt 280 kg. Alder 18-42 mdr. Klasse min. 3,5 Optimal klasse 5 Farve 3-4 Optimal farve 3
- Kødkvaliteten er afgørende for vores succes. Forbrugerne forventer samme saftige og møre produkt med en lang eftersmag af oksekød, hver gang de køber Premium Kvier.
-
Bemærk
-
Der skal underskrives kontrakt (inklusiv medfølgende konceptbeskrivelse), hvor leveringsmønster pr. måned over et år fremgår for færdigfedede store kvier. Endvidere skal du være andelsejer.
-
Der er ikke specifikke opstaldningskrav eller arealkrav.
Premium Kvier kan nemt gå sammen med det øvrige opdræt i perioden, da de skal fodres restriktivt inden de færdigfedes op til slagtning.
-