VM i Fodbold får et særligt præg i år, når Danish Crown Beef ruller hen over de danske tv-skærme. Her lancerer Danish Crown Beef sin første tv-kampagne nogensinde med Burger Boost. Kampagnen bliver afviklet på Tv2, Tv2 Zulu og hos Viaplay Group, der driver Viasat-kanalerne i Danmark.
Omdrejningspunktet for kampagnen er VAR (Video Assistent Referee). I bedste VAR-stil er tv-kampagnen omskrevet til ”Vi kalder den”, hvor de medvirkende i tv-reklamen laver samme tegn, som en fodbolddommer, der skal bruge assistance fra VAR, gør i en fodboldkamp.
VM i fodbold afvikles denne gang i november i Qatar, og det har givet Danish Crown Beef en unik mulighed for at øge forbrugernes kendskab til Burger Boost
- Det er primært i sommermånederne, at vi har vores største salg af burgere, og derfor ser vi denne slutrunde i november som et godt udstillingsvindue til vores Burger Boost. Vi har store forhåbninger til, at vi kan øge kendskabet til vores gode burgere og samtidig øge vores salg uden for den traditionelle sæson, siger Henning Sønnichsen, salgsdirektør i Danish Crown Beef.
TV-kampagnen bakker op af en række digitale indsatser. Det er blandt andet bannerreklamer på TV2 Play, samt en SoMe-kampagne på blandt andet Tik-Tok med blogger og masterchef-deltager Thomas Alcayaga.
- Vi synes selv, at Burger Boost er rigtig fodboldmad for både mænd og kvinder, og derfor var denne VM-slutrunde en god mulighed for os. Vi har arbejdet intensivt de seneste to år med brandsiden og brandet, hvilket betyder, at produktet findes i et bredt udsnit af butikker, som tidligere ikke har været muligt. Dog er et VM i fodbold en unik mulighed for en bredere synlighed overfor forbrugerne. Vi tror på, at konceptet har et yderligere potentiale, så målet er, at vi skal have øget kendskabet til Burger Boost, siger marketingansvarlig i Danish Crown Beef, Jacob Ærenlund.
Ud over tv-annoncering og digital markedsføring har Danish Crown Beef også en aktivering i butikker og på outdoor-bannere omkring butikkerne, hvor Burger Boost sælges.