Årsoversigten kommer nu på mail

Fremadrettet vil årsoversigten over slagtede dyr, indestående på ejerkonti osv. ikke fremgå af afregningen, men i stedet blive sendt på mail den anden mandag i hver måned.

9. maj 2025

For at gøre afregningen mere overskuelig og på færre sider er det blevet besluttet, at fjerne årsoversigten fra de løbende afregninger og i stedet fremsende dem på mail enten månedligt, kvartalsvis eller årsvis.

På årsoversigten kan man se antallet af leverede slagtedyr fra 1. oktober til dags dato samt indestående på ejerkonto osv. Denne vil fremadrettet blive fremsendt den anden mandag i hver måned, såfremt man har fået slagtet og afregnet dyr den foregående måned.

Ønsker man ikke at få en årsoversigt en gang i måneden, men i stedet kvartals- eller årsvis, kan det også lade sig gøre. Her kontakter man blot Ejerservice Beef på 8919 2590 og beder om dette.

Den første årsoversigt vil blive sendt d. 13. maj.