Dansk Kødkvæg er som titlen antyder kød fra dansk kødkvæg.
For at leve op til denne kategori, og for at få tildelt tillægget, kræver det, at man underskriver en kontrakt, hvor man forpligter sig på at opfylde nogle standarder om pasning og pleje af kødkvæg.
Følgende skal være opfyldt, før man lever op til kravene i Dansk Kødkvæg-konceptet:
- Passet og plejet af dedikerede danske landmænd
- Køerne fra kødkvæg går ude på græs om sommeren
- Kalvene kan bevæge sig frit
- Kødkvæg går om vinteren altid frit rundt i stalde eller ude
- Fodres med sundt og naturligt foder uden unaturlige tilsætningsstoffer og altid med fri adgang til vand
- Der er ingen stressfaktorer omkring kødkvæget
- Dansk kødkvæg malkes ikke
- Dyrene transporteres den direkte vej til slagteriet.
Dansk Kødkvæg-tillæg gives ved både ungtyre, kvier, unge køer og stude.
Såfremt dyrene overholder kravene til alder, vægt, form, fedme og farve, som vist nedenfor, vil tillægget fremgå på afregningen. Der vil altså ikke være specielle racekrav, hvilket også giver mulighed for at levere krydsningsdyr.
Kvalitetskrav | Ungtyr | Kvier | Unge køer | Stude |
---|---|---|---|---|
Vægt | 260-400 kg | 260-400kg | 260-400kg | 260-400kg |
Minimum formklasse | 6,5 | 6,5 | 6,5 | 6,5 |
Fedme | 2-4 | 2-4 | 2-4 | 2-4 |
Farve | 2-3 | 3-4 | 3-4 | 3-4 |
Alder | 12-24 mdr. | 12-42 mdr. | 24-42 mdr. | 12-42 mdr. |
Tillægget vil være variabelt afhængigt af markedsforhold og sæson.
Kontrakten kan læses her, eller man kan få den ved henvendelse til
Danish Crown Ejerservice på tlf. 89 19 25 90
Kontrakten skal underskrives og sendes til Ejerservice. Enten via mail til ejkv@danishcrown.dkeller pr. post til
Danish Crown Beef, Ejerservice, Energivej 5, 6670 Holsted.
Yderligere spørgsmål til Dansk Kødkvæg kan stilles til Ejerservice.