<iframe src=https://www.googletagmanager.com/ns.html?id=GTM-KT46QTP height="0" width="0" style="display:none; visibility: hidden"></iframe>

I projektet FutureBeefCross er det målet at udvikle de nødvendige avlsredskaber, så producenterne bliver i stand til at sænke ressourceforbruget og mindske klimapåvirkningen hos slagtekalve med en kødkvægsfar og en malkekvægsmor.

Første skridt er derfor at kunne måle egenskaberne på et stort antal kalve i praksis og skabe brugbare resultater.

Til formålet er der blevet opstillet udstyr hos fem danske slagtekalveproducenter med en samlet kapacitet på 5.000 kalve årligt. Målet er at afprøve mindst 12.000 kalve i projektperioden. Projektet afsluttes i efteråret 2023, hvorfor de foreløbige resultaterne er baseret på godt tre femtedele de kalve, der skal afprøves.

På nuværende tidspunkt har langt størstedelen af de kalve, som har fået målt foderoptagelse og metanudledning, en Dansk Blåkvægstyr som far. Derfor vises udelukkende resultater for Blåkvæg. Der er pt. målinger på 2.900 Blåkvægskalve med omkring 50 forskellige fædre.

Væsentlige forskelle i fodereffektivitet mellem fædre

Som forventet har kviekalvene en ringere fodereffektivitet end tyrekalvene. Forskellen er på omkring 3,7 MJ/kg tilvækst, hvilket svarer til et 8 pct. større foderforbrug. Det er en lidt større forskel, end der tidligere er fundet i forsøg på DKC (Danmarks Kvægforskningscenter). Både kvie- og tyrekalve har dog en bedre fodereffektivitet end renracede Holstein tyrekalve.

Resultaterne viser også en væsentlig forskel i fodereffektivitet mellem kalve efter forskellige Blåkvægsfædre. Hos de 5 fædre, med de mest fodereffektive kalve, bruger kalvene i gennemsnit 7 MJ mindre foder/kg tilvækst end kalve efter de 5 fædre, hvor kalvene er mindst fodereffektive. Det svarer til at fodereffektiviteten er omkring 16 procentpoint lavere.

De rå data peger derfor på, at der er et potentiale for at kunne avle efter bedre fodereffektivitet. Samtidig er der fundet arvbarheder (graden af arvelighed) på 8 pct. for fodereffektivitet.

Også forskelle i metanudledning mellem fædre

Lidt overraskende er metanudledningen pr. kg tilvækst højere for tyre i forhold til kvier.

Tyrene udleder omkring 20 liter metan mere pr. dag, hvilket svarer til ca. 8 procentpoint, og
resultaterne viser også en væsentlig forskel i metanudledning mellem kalve efter forskellige Blåkvægsfædre.

Blandt de 5 fædre, som har kalve der udleder mindst metan, udleder kalvene i gennemsnit ca. 50 liter mindre metan pr dag, end kalvene efter de 5 fædre, som udleder mest. Det svarer til en udledning som er ca. 19 procentpoint lavere.

De første midlertidige resultater fra FutureBeefCross indikerer derved et potentiale for at kunne udvælge kødkvægstyre, der giver kalve med højere fodereffektivitet og mindre metanudledning.