<iframe src=https://www.googletagmanager.com/ns.html?id=GTM-KT46QTP height="0" width="0" style="display:none; visibility: hidden"></iframe>

Det bliver nemmere at få dynamiske foderdata i sit Danish Crown Data-Dashboard, hvis man køber færdigfoder gennem Vestjyllands Andel. Her vil data nemlig automatisk blive opdateret fremadrettet, hvis man blot godkender den aflæssede mængde og aflæsningssted, når foderbilen har været forbi.

- Vi er glade for, at Vestjyllands Andel kunne se værdien i at skabe øget automatisering for fælles ejere i Danish Crown Data. Det betyder, at de ejere, der køber foder ved Vestjyllands Andel, slipper for en praktisk opgave, men i stedet kan fokusere på at optimere med valide, dynamiske data for deres griseproduktion, siger Simon Lauridsen, der er ansvarlig for Danish Crown Data.

Ved den første aflæsning af blandingen vil ejerne modtage en notifikation i Danish Crown Data. Når den åbnes, skal ejeren tjekke at informationen er korrekt. Herefter vil det køre automatisk. Det kræver samtidig, at andelsejeren har givet samtykke til behandling af data hos både Danish Crown og Vestjyllands Andel. Der gives samtykke på Danish Crowns Ejerside under punktet ’Elektroniske Services’.

Der er lavet en ny række webinarer om Danish Crown Data, hvor andelsejere kan komme godt i gang med systemet. Læs mere her.

Hvis du har spørgsmål til Danish Crown Data, er du altid velkommen til at kontakte Ejerservice på 8919 1920.