<iframe src=https://www.googletagmanager.com/ns.html?id=GTM-KT46QTP height="0" width="0" style="display:none; visibility: hidden"></iframe>

Danish Crown har netop aflagt halvårsregnskab, og derfor indkaldes der som vanligt til sommerhalvårsmøder, hvor Jais Valeur og Erik Bredholt vil redegøre for de finansielle resultater og driften i virksomheden.

Igen i år er der mulighed for en faglig opdatering forud for møderne. Her vil Danish Crowns rådgivning suppleret med rådgivere fra DLG give en faglig opdatering, de seneste analyse-resultater og en status på råvaremarkederne. Derudover deltager Vestjyllands Andel på mødet i Herning.

- Vi har en ambition om at tættere samarbejde med grovvareselskaberne skal være med til at finde optimeringer i værdikæden, og samtidig er vi i en periode, hvor råvaremarkederne har flyttet sig enormt på kort tid. Derfor mente vi, at det ville være relevant, at vores ejere både kan få en status på markederne samt Andelstanken 2.0, som skal finde 30 øre pr. kg. i værdikæden, siger Nicolaj Nørgaard, der er daglig leder i Danish Crown Ejerservice.

Han forventer samtidig, at Danish Crown Ejerservice vil kunne give en status på Danish Crown Data og hvilke resultater, der kan læses ud af den mængde data, andelsejerne bringer ind.

- Danish Crown Data har været funktionel i et halvt år, og ejerne har heldigvis taget rigtig godt imod det. Derfor har vi også en stor mængde data, som vi kan begynde at analysere på for at finde optimeringsmuligheder for ejerne. Det er blandt andet foderdata, som tegner nogle interessante mønstre, og det forventer vi at kunne løfte sløret for på møderne, siger Nicolaj Nørgaard.

Programmet for møderne bliver som følger:

Kl. 16.30 Oplæg fra DLG og Danish Crowns rådgivning
Kl. 18.00 Middag
Kl. 18.45 Halvårsmødet

*Mødet på Bornholm starter 17.30 med spisning og har ikke opdatering fra DLG.

Datoer for møderne: 

7. juni: Sagro, Herning – møde nr. 1
8. juni: VKST, Sorø - møde nr. 2
15. juni: Folkemødehuset, Bornholm – møde nr. 3
20. juni: Agri Nord, Aalborg – møde nr. 4
21. juni: Velas, Vissenbjerg – møde nr. 5

Sådan tilmelder du dig:

Du kan tilmelde dig via Ejersiden, hvor du vælger Tilmelding, Arrangement tilmelding eller gennem Ejer-appen, hvor du vælger Arrangement Tilmelding. Tilmeldingsfristen er senest to dage før det pågældende møde.